Vi har professionelle latterinstruktører og foredragsholdere i hele Danmark.​​

Latterbooking har stor succes med latterkurser og foredrag, og vi tilpasser os ​naturligvis jeres ønsker og behov.

Tlf.: 61 78 33 52

​Fakta & videnskab

​Børn ler i gennemsnit 400 gange om dagen, mens voksne kun i gennemsnit ler 15 gange om dagen.

At mange voksne har glemt at le i en travl og stresset hverdag er utrolig ærgelig, da latter har så utroligt mange positive virkninger på kroppen, humøret og fællesskabet.

Når vi ler, frigiver kroppen endorfiner, som er kroppens lykkehormon og smertestiller. Vi producerer endorfin ved hård fysisk træning, succesoplevelser, lykke, forelskelse, sex og ikke mindst, når vi ler.

Da latter smitter, kan den derved være med til at påvirke ikke bare dit eget, men også andres humør.

Latter er desuden med til at skabe en behagelig og afslappet atmosfære, der er gavnlig for kommunikationen, samarbejdet og kreativiteten.

Følgende er en mere dybdegående gennemgang af latterens historie og positive virkninger.

Latterens historie

I 1964 blev redaktøren Norman Cousins syg. Han blev diagnosticeret med en betændelsessygdom i rygraden og lægerne gav ham 0,2% chance for at overleve. Men Norman lod sig ikke slå ud, i stedet udskrev han sig selv fra hospitalet og flyttede på et hotel. Her brugte han aktivt latterens virkninger til at komme igennem sygdommen. Han så humoristiske film med Marx Brothers og fik læst humoristiske bøger højt. Sygdommen gav ham stærke smerter, der bl.a. gjorde det svært at sove. Han fandt dog ud af, at en film med Marx Brothers fik ham til at grine så det klukkede, hvilket fik smerten til at gå så meget væk, at han kunne sove. Når han efter et par timer vågnede igen, var det bare at tænde for filmen for igen at få dulmet sine smerter.

Under denne periode blev der jævnligt taget blodprøver. De viste, at efter en god omgang latter faldt flere af de indikatorer, der er gældende for denne sygdom. Han kom på benene igen og blev rask. Selv er han overbevist om, at det bl.a. var den aktive brug af latter, som gjorde ham rask.

Vi ler mindre

I den vestlige verdens udvikling har tendensen været et øget fokus på fornuft, den strenge logik og tanke, som opprioriteres i forhold til det kropslige og det sanselige. Den vestlige verdens kulturelle udvikling, som vi helst ser som det rene fremskridt, står i modsætning til den folkelige sideløbende latterkultur,der bl.a. dyrkedes i middelalderens karnevalsfester.

En kendt teoretiker, der undersøgte denne mere fortrængte side af kulturhistorien, er den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin. Han undersøgte i sin store Rabelais-bog fra 1940 den næsten glemte tradition for at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppens nedre regioner komme til orde.

Vi kan helt konkret se det mindre fokus på latter i facts som, at en gennemsnitlig voksen er blevet dårligere til at le. I 1950’erne grinede en gennemsnitlig voksen næsten 20 min om dagen, i dag er vi helt nede på omkring 6 min.

Tilsvarende er det i børnenes verden, at der holdes fast i latterkulturen, et gennemsnitligt barn griner ca. 300 gange om dagen, hvor en gennemsnitlig voksen person kun griner 15 gange på et døgn.

På bagrund af latterens gavnlige virkninger, som beskrevet i afsnit 1, er dette en negativ udvikling, som bl.a. latterkurser kan være med til at vende.

Næste afsnit omhandler latteryoga og hvordan bevægelsen startede i Indien. Af ovenstående må vi konkludere, at også aftenlandet igen har brug for at åbne døren for det fortrængte og dermed bringe mere latter ind i hverdagen

med alt den velvære, der følger gratis med.

Latteryoga "latter uden grund"

Latter har som nævnt mange positive virkninger både på krop og sjæl. Derudover er latter en glimrende social lim, der binder folk sammen og nedbryder barrierer, hvormed der bliver lukket op for udfoldelse og kreativitet.

Hvordan kan vi lukke op for de ressourcer, der ligger tilgængeligt i et godt grin?

En måde at få mere latter ind i hverdagen på, er at bruge latteryoga eller latter uden grund.

I 1995 skrev den Indiske læge Madan Kataria en artikel om latterens gavnlige virkninger. Han syntes, at det var slående, at der var så mange anerkendte virkninger ved latter, men at der samtidigt ikke rigtigt var nogen, der gjorde noget for at udnytte dem.

I forlængelse af disse tanker gjorde han forsøg på at skabe mere latter i sit eget liv. Historien startede med fem venner i den lokale park. De fortalte vittigheder og sjove historier for at få gang i latteren. Efter et stykke tid løb de dog tør for vittigheder og manglede noget at grine over. Det var den situation, der skabte ideen til latteryoga eller latter uden grund. Det er siden gået hen og blevet en global bevægelse med over 6000 latterklubber i over 60 lande.

Ordet 'yoga' kommer af oldindisk og kan oversættes til 'forening.' Det man i yoga forsøger at forene er krop og sind gennem fysiske øvelser og åndedrætsøvelser. Yogaøvelser forsøger således at bringe kroppen og sindet sammen i harmoni.

Latteryoga er meget inspireret af dette perspektiv. Latteren er ofte en fysisk reaktion på en tanke på noget sjovt. I latteren – som i åndedrættet – rører sindet og kroppen dermed ved hinanden. Når man er opløst af grin,

er det meget svært at have tankerne et andet sted. Mens man griner er det umuligt at planlægge indkøb,

afhentning af børn, familiefester eller lignende, dermed vender sindet tilbage til kroppen,

og man får den pause, det øjebliks ro, der er nødvendigt for at stresse af i en travl hverdag.

Latteren bringer dig således tilbage til nuet, som er så eftertragtet – men så svært opnåeligt – for det moderne menneske.

Latteryoga kan ses som en metode til at stimulere den fysiske latter og derigennem fremme den indre glæde og forbindelsen mellem det indre og det ydre.

Latteryoga kan bedst beskrives som en række øvelser, hvor man griner forseret. Det er på mange måder provokeret leg til voksne, som har glemt, hvordan man gør. Tanken bag latteryoga er “fake it til you make it”. Formålet med disse øvelser er derfor at skabe situationer, hvor man griner. Gennem tiden er der udviklet en lang række forskellige øvelser. Det kan for eksempel være Uffe Ellemand-latter, hvor man går rundt mellem hinanden og griner som Uffe Ellemand. Eller når man skal hilse på hinanden går man rundt og trykker hånd, i stedet for at sige sit navn, præsenterer man sig ved hjælp af af ens personlige latter. Listen fortsætter op til over 100 forskellige latterøvelser. Alle er de konstrueret til at skabe situationer, hvor man griner forseret. Da latter er dejligt smittende, vil den forserede latter hurtigt udvikle sig til spontan og ægte latter, deltagerne vil derfor opleve at sætte en latter i gang forseret, og derefter mærke den ægte latter.

Hvad kan et latterkursus gøre ?

Et latterkursus er ledet af en latterinstruktør, der guider deltagerne igennem en række øvelser, hvor det primære er at grine og have det sjovt - også kaldet "simuleret - stimuleret - latter".

Imellem disse øvelser er der en række yogainspirerede åndedrætsøvelser, da det ellers bliver for hårdt at grine så meget og i så lang tid.

Der sluttes af med det vi kalder "fri latter", hvor deltagerne siddende på stole eller gulv, vil kunne opleve, at få et ægte og meget befriende grin - helt uden grund.

Mange virksomheder, institutioner, foreninger og private har haft glæde af et latterkursus.

Ved et latterkursus får man besøg af en erfaren latterinstruktør, der guider deltagerne igennem forskellige øvelserne. Ofte vil man indlede med et mindre oplæg på 5-10 min., alternativt et foredrag på ca. 30 min., hvor der fortælles om, hvordan vi bevidst kan benytte latterens gavnlige virkningr, og dermed skabe mere glæde, energi og overskud i en travl hverdag.

Undersøgelser af latter

Der er lavet en række undersøgelser, der viser de positive virkninger ved latter.

I 2004 lavede latterkonsulent Thomas Flindt latteryoga med virksomheden 4 systems. Hver dag i en måned grinede de 12-14 ansatte 15-20 min. De ansatte oplevede en række positive effekter, bl.a. at humøret blev bedre i virksomheden, og arbejdet gik lettere.

Forsøget blev også udsat for videnskablig opmærksomhed. Stressforsker Anders Lonedahl fra Karolinske Instituttet i Stockholm foretog målinger på 4 tilfældige ansatte før og efter måneden med latter. Før forsøget viste målinger af plus, blodtryk og udåndingsprocent, at de alle fire havde stressadfærd. Efter en måned med 15 minutters latter hver dag, viste kun en af de fire fortsat stressadfærd.

I 2006 blev der lavet et videnskabeligt forsøg med 200 IT-medarbejdere. Igennem 18 dage blev halvdelen af gruppen udsat for en daglig session med latteryoga. De, der havde lavet latteryoga, oplevede at:

- Puls & blodtryk faldt markant

- Cortisolniveauet faldt betragtelig

- Opfattelsen af stress faldt

- Positive følelser steg med 17 %

- Negative følelser faldt med 27 % og

- Niveauet af Alexithymia faldt med 9% - hvilket indikerer en stigning i følelsesmæssig intelligens.

Et andet studie i USA har for nylig ligeledes vist betydelig

stigning i personlig effektivitet ved daglige lattersessioner.

Latterens fysiologiske virkninger.

Der er således lavet undersøgelser, der viser, at latter har en masse positive effekter på os som menesker. Hvis du ligner mig, sidder du tilbage med et spørgsmål: hvordan sker det?

Som tidligere nævnt kan kroppen ikke kende forskel på ægte og forseret latter. Derfor gælder det for både den spontane latter og den forserede latter, at der sættes gang i forskellige fysiologiske reaktioner i kroppen. Følgende er et uddrag af områder, hvorpå latter påvirker kroppen:

Endorfiner

Er kroppens lykkehormon og smertestiller. Vi producerer endorfin ved hård fysisk træning, succesoplevelser, lykke, forelskelse, sex. Nogle kender måske fænomenet ”runners high,” hvor aktive idrætsfolk oplever en stor lykkefølelse, der også beskrives som at være “høj”. Grunden til dette fænomen er, at der ved hård træning udskilles en mængde endorfin i blodet. Gennem latteren kan vi komme til en ligende følelse, da der ligeledes udskilles en mængde endorfin, når vi griner.

Cortisol

Er et hormon, der forøger blodtryk og blodsukker. Det kaldes ofte for stresshormonet, da det er en del af den

fysiske reaktionen på stress. Cortisolnivauet falder i forbindelse med latter.

Motion

Alle er klar over, hvor vigtigt motion er, men mange får stadigvæk ikke nok motion.

Latter er en glimerende måde at få motion, og så er det sjovere end jogging.

Et forsøg har vist,

at 1 minuts latter svarer til 10 minutter i en romaskine.

Hvide blodlegemer

Hvide blodlegemer er de celler, der indgår i kroppens immunforsvar. I blodet er det de hvide blodcellers opgave at arbejde mod virusinfektioner, parasitter og bakterier. Forsøg har vist, at der produceres flere hvide blodlegemer under og efter latter.

Blodtryk

Forhøjet blodtryk regnes for en almindelig livsstilstilstand for mange i den vestlige verden. Samtidigt er det en af de alvorligste risikofaktorer for at udvikle hjerte- og kredsløbs sygdomme. Ved forsøg er det vist, at latter sænker blodtrykket.

Alexithymia

Er et ord der bliver brugt til at beskrive en tilstand af manglede forståelse for følelser, samt en manglende evne til at beskrive og bearbejde dem. Ved forsøg med latteryoga er alexithymia faldet, hvilket indikerer en forøgelse af niveauet af følelsesmæssig intelligens.

Dette er blot nogle af de påviste områder, hvorpå latter påvirker kroppen. Disse områder har virkninger på mange forskellige ting i vores krop. Hvis man forsøger at lave en liste over virkninger, kan denne blive lang. Sænket blodtryk har for

eksempel virkning på så forskellige ting som hjerte-kar-sygdomme og blodpropper.

Følgende er et uddrag af de mange forskelligartede områder, der således bliver positivt påvirket af latterens

fysiologiske virkninger: Fordøjelsen, depression, smerte, angst, astma, bronkitis, snorken, søvnløshed, gigt, arbejdsklima, kreativitet, selvtillid, personligt velvære.

Et latterkursus eller foredrag til dit arrangement!​

​​​Latterbooking har stor succes med latterkurser og foredrag og har samarbejde med over 20 forskellige latterinstruktører i hele Danmark.

Vi kan derfor hurtigt være behjælpelig med, at finde en dygtig instruktør og foredragsholder samt en pris, der matcher jeres behov.

Firmainformation

Center for Latter & Livsglæde

CVR: 27009182

adresseinformation

Frederiksborgvej 27

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon:61 78 33 52

E-mail: info@latterbooking.dk