Hvad kan et latterkursus gøre ?
Et latterkursus er ledet af en latterinstruktør, der guider deltagerne igennem en række øvelser, hvor det primære er at grine og have det sjovt - også kaldet "simuleret - stimuleret - latter".
Imellem disse øvelser er der en række yogainspirerede åndedrætsøvelser, da det ellers bliver for hårdt at grine så meget og i så lang tid.
Der sluttes af med det vi kalder "fri latter", hvor deltagerne siddende på stole eller gulv, vil kunne opleve, at få et ægte og meget befriende grin - helt uden grund.
Mange virksomheder, institutioner, foreninger og private har haft glæde af et latterkursus.
Ved et latterkursus får man besøg af en erfaren latterinstruktør, der guider deltagerne igennem forskellige øvelserne. Ofte vil man indlede med et mindre oplæg på 5-10 min., alternativt et foredrag på ca. 30 min., hvor der fortælles om, hvordan vi bevidst kan benytte latterens gavnlige virkninger, og dermed skabe mere glæde, energi og overskud i en travl hverdag.
Undersøgelser af latter
Der er lavet en række undersøgelser, der viser de positive virkninger ved latter.
I 2004 lavede latterkonsulent Thomas Flindt latteryoga med virksomheden 4 systems. Hver dag i en måned grinede de 12-14 ansatte 15-20 min. De ansatte oplevede en række positive effekter, bl.a. at humøret blev bedre i virksomheden, og arbejdet gik lettere.
Forsøget blev også udsat for videnskablig opmærksomhed. Stressforsker Anders Lonedahl fra Karolinske Instituttet i Stockholm foretog målinger på 4 tilfældige ansatte før og efter måneden med latter. Før forsøget viste målinger af plus, blodtryk og udåndingsprocent, at de alle fire havde stressadfærd. Efter en måned med 15 minutters latter hver dag, viste kun en af de fire fortsat stressadfærd.
I 2006 blev der lavet et videnskabeligt forsøg med 200 IT-medarbejdere. Igennem 18 dage blev halvdelen af gruppen udsat for en daglig session med latteryoga. De, der havde lavet latteryoga, oplevede at:
- Puls & blodtryk faldt markant
- Cortisolniveauet faldt betragtelig
- Opfattelsen af stress faldt
- Positive følelser steg med 17 %
- Negative følelser faldt med 27 % og
- Niveauet af Alexithymia faldt med 9% - hvilket indikerer en stigning i følelsesmæssig intelligens.
Et andet studie i USA har for nylig ligeledes vist betydelig
stigning i personlig effektivitet ved daglige lattersessioner.
Latterens fysiologiske virkninger
Der er således lavet undersøgelser, der viser, at latter har en masse positive effekter på os som menesker. Hvis du ligner mig, sidder du tilbage med et spørgsmål: hvordan sker det?
Som tidligere nævnt kan kroppen ikke kende forskel på ægte og forseret latter. Derfor gælder det for både den spontane latter og den forserede latter, at der sættes gang i forskellige fysiologiske reaktioner i kroppen. Følgende er et uddrag af områder, hvorpå latter påvirker kroppen:
Endorfiner
Er kroppens lykkehormon og smertestiller. Vi producerer endorfin ved hård fysisk træning, succesoplevelser, lykke, forelskelse, sex. Nogle kender måske fænomenet ”runners high,” hvor aktive idrætsfolk oplever en stor lykkefølelse, der også beskrives som at være “høj”. Grunden til dette fænomen er, at der ved hård træning udskilles en mængde endorfin i blodet. Gennem latteren kan vi komme til en ligende følelse, da der ligeledes udskilles en mængde endorfin, når vi griner.
Cortisol
Er et hormon, der forøger blodtryk og blodsukker. Det kaldes ofte for stresshormonet, da det er en del af den
fysiske reaktionen på stress. Cortisolnivauet falder i forbindelse med latter.
Motion
Alle er klar over, hvor vigtigt motion er, men mange får stadigvæk ikke nok motion.
Latter er en glimerende måde at få motion, og så er det sjovere end jogging.
Et forsøg har vist,
at 1 minuts latter svarer til 10 minutter i en romaskine.
Hvide blodlegemer
Hvide blodlegemer er de celler, der indgår i kroppens immunforsvar. I blodet er det de hvide blodcellers opgave at arbejde mod virusinfektioner, parasitter og bakterier. Forsøg har vist, at der produceres flere hvide blodlegemer under og efter latter.
Blodtryk
Forhøjet blodtryk regnes for en almindelig livsstilstilstand for mange i den vestlige verden. Samtidigt er det en af de alvorligste risikofaktorer for at udvikle hjerte- og kredsløbs sygdomme. Ved forsøg er det vist, at latter sænker blodtrykket.
Alexithymia
Er et ord der bliver brugt til at beskrive en tilstand af manglede forståelse for følelser, samt en manglende evne til at beskrive og bearbejde dem. Ved forsøg med latteryoga er alexithymia faldet, hvilket indikerer en forøgelse af niveauet af følelsesmæssig intelligens.
Dette er blot nogle af de påviste områder, hvorpå latter påvirker kroppen. Disse områder har virkninger på mange forskellige ting i vores krop. Hvis man forsøger at lave en liste over virkninger, kan denne blive lang. Sænket blodtryk har for
eksempel virkning på så forskellige ting som hjerte-kar-sygdomme og blodpropper.
Følgende er et uddrag af de mange forskelligartede områder, der således bliver positivt påvirket af latterens
fysiologiske virkninger: Fordøjelsen, depression, smerte, angst, astma, bronkitis, snorken, søvnløshed, gigt, arbejdsklima, kreativitet, selvtillid, personligt velvære.